Hans Peter Jensen

 

Rektorperiode:1986 - 2001

Hans Peter Jensen blev uddannet cand.scient. fra Købehavns Universitet og ph.d. ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg og har haft en karriere som både forsker, underviser og administrator. Foruden den svenske doktorgrad, har han to æresdoktorater fra USA samt et æresdoktorat fra Finland og er kommandør af Dannebrogordenen.

Fra 1986 stod Hans Peter Jensen i spidsen for DTH (som i slutningen af hans rektorperiode ændrede navn til Danmarks Tekniske Universitet, DTU) som rektor. Han sluttede sin karriere på DTU ved at være med til at indføre DTU's selveje, der er modellen for universitetsloven af 2003 med ansatte ledere på alle niveauer. I perioden 1993-2000 var han formand for rektorkollegiet samt formand for Det Nordiske Universitetsarbejde 1995-2001. Han var efterfølgende forskningsdirektør på sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og institutleder på Institut for Natur og Systemer på Roskilde Universitet. Han er nu efor på Egmont H. Petersens Kollegium, i daglig tale Egmont Kollegiet

Læs mere om Hans Peter Jensen i DTU Historie- og samlingsdatabase.

http://www.historie.dtu.dk/Historie/Personer/Rektorer/HansPeterJensen
22 FEBRUAR 2019