DTU's beliggenhed gennem tiden

DTU har gennem tiden ligget flere steder. På denne side kan du bl.a. se billeder fra de forskellige steder.  

Fra starten havde den Polytekniske Læreanstalt til huse i det indre København, i Studiestræde og Skt. Pederstræde, lige ved siden af Universitetet. Denne placering var yderst praktisk, da universitet og læreanstalten delte lærere i matematik, fysik og kemi. Rektor og fysiklærer H. C. Ørsted havde sågar sin private bolig i Studiestræde. 

Grundet pladsmangel måtte læreanstalten dog et halvt århundrede senere flytte ud af centrum til det imponerende nybyggeri af arkiteken J. D. Herholdt, i Sølvgade.  

Vokseværket fortsatte og endnu et halvt århundrede senere tvang pladsmanglen igen læreanstalten til at flytte, denne gang til C. O. Gjerløv-Knudsens flotte, tidstypiske bygning på Østervoldgade. 

Kun ca. 20 år senere påbegyndtes bygningen og udflytning til Lundtofte, hvor Nils og Eva Koppels version af læreanstalen stadig idag breder sig over kæmpe arealer.

      

http://www.historie.dtu.dk/historie/beliggenheder
22 NOVEMBER 2017