Hans Christian Ørsted

 

Rektorperiode: 1829 - 1851

Den Polytekniske Læreanstalts første direktør H.C. Ørsted var en vigtig kraft bag oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt i 1829. H.C. Ørsted er blandt de mest kendte danske naturvidenskabsmænd på grund af hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

I1797 tog han den farmaceutiske embedseksamen, og allerede i 1799 afleverede han sin doktordisputats i naturfilosofi på Københavns Universitet. Ud over at bestyre Løve Apoteket i København arbejdede han ulønnet som adjunkt ved Det Medicinske Fakultet på Københavns Universitet og gennemførte fra 1801 studier i kemi og fysik i udlandet.

H.C. Ørsted var optaget af sammenhængen mellem naturlovene, moral, sandhed og æstetik i filosofiske og teologiske perspektiver og oprettede blandt andet Selskabet for Naturlærens Udbredelse, hvorigennem naturlæren blev udbredt til den almindelige befolkning. H. C. Ørsted stod også bag indførelsen af mange nye danske ord som for eksempel brint, ilt, rumfang og ildsjæl!

Ørsted underviste både på Københavns universitet og læreanstalten, og hans undervisning var delt i to blokke, som han kaldte naturlærens mekaniske og kemiske dele. De historiske kilder giver kun et overfladisk billede af indholdet.

Fortegnelser over forelæsningerne i de mekaniske dele angiver, at Ørsted gennemgik udvalgte kapitler i sin egen lærebog Naturlærens mechaniske Deel. I denne bog skrev han om bevægelseslære, bølgeteori, fluiddynamik, faststoffysik og nævnte maskiner kort. Men vi ved ikke hvilke kapitler han havde valgt.

Om forelæsningerne i de kemiske dele fortæller Kjøbenhavns Universitets Aarbog for 1837-38, at de handlede om varme, elektricitet, galvanisme og magnetisme, emner vi i dag delvist ville betragte som fysik.

Efter alt at dømme forelæste Ørsted om naturvidenskabelige teorier. Han tog ikke særligt hensyn til Læreanstaltens formål om at være til nytte for samfund og industri i sin undervisning. Det var typisk for undervisningen i Læreanstaltens første tid. Historikeren Michael Wagner skriver, at Ørsted tilsyneladende forventede, at hvis de rette personer lærte om naturvidenskabelige teorier, så ville denne viden sive ned gennem samfundet og derved blive til nytte for industrien.

Wagner beskriver Ørsteds teknologibegreb i Det polytekniske gennembrud: ”Den moderne teknologiske videnskab var stadigvæk i sin spæde vorden, også set på europæisk baggrund. Der var derfor tale om en vag faglig indholdsbeskrivelse. Vi har her at gøre med et materielt set ’tomt’ teknologibegreb, som bygger på hypotetiske forventninger til det videnskabelige fremskridt” (s.146). Men Michael Wagner skriver også, ”[…] tegnede Ørsted dog nye perspektiver for den videnskabelige udvikling af teknologien, idet han anså det for naturvidenskabens vigtigste rolle i offentligheden at oplyse om fremskridtet og dermed sætte industrien direkte i forbindelse med ’Aanden i naturen’, altså udnytte den naturvidenskabelige indsigt i naturen til praktiske formål gennem nedsivning af viden”(s.146).

Kilder:

Selmer, Hannibal Peter: Kjøbenhavns Universitets Aarböger for 1837, 1838, 1839, 1840. København.

Ørsted, H. C.: Naturlærens mechaniske Deel. Kjøbenhavn 1847

Christensen, Dan Ch.: Naturens tankelæser, En biografi om Hans Christian Ørsted. Bind 2. Københavns Universitet 2009.  

Wagner, Michael F.: Det polytekniske gennembrud. Århus 1999

Lundbye, J.T.: Den Polytekniske Læreanstalt 1829-1929. København 1929

Tapdrup, Jan: Fysik ved Københavns Universitet 1800-1850: Institutionelle forandringer, undervisning og eksaminer. Hovedfagsopgave ved Institut for de Ekstakte Videnskabers Historie, April 1997 (ikke publiceret). 

 

Læs mere om H.C. Ørsted i DTU Historie- og samlingsdatabase.

Læs mere om H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen

 

http://www.historie.dtu.dk/historie/personer/rektorer/hanschrorsted
13 DECEMBER 2018