Aktør-netværk teori

 

Samtidig med SCOT, en af teknologihistoriens skoler, udviklede franske teknologisociologer aktør-netværk-teorien (ANT). Teorien er et forsøg på at kombinere beskrivelsen af teknologiers sociale og materielle elementer ved hjælp af ét samlet begrebsapparat.

Aktør-netværk-teorien beskriver teknologier som bestående af heterogene forbindelser mellem mennesker og maskiner. I ANT's optik er teknologier hverken tekniske eller sociale, men sociotekniske.

For eksempel er konstruktionen af en simpel døråbner ikke bare en teknisk konstruktion. Døråbneren ”konstruerer” også bestemte sociale handlingsmønstre, idet dens udformning ”tvinger” folk til at bruge døren på en bestemt måde. Med andre ord medgiver ANT SCOT-modellen, at teknik er socialt konstrueret, men tilføjer, at det sociale også er en teknisk konstruktion.

Case: Elbilen - den tekniske konstruktion af samfundet 

I 1970'erne arbejdede ingeniører ved Electricité de France (EDF) med udviklingen af en elektrisk bil. Deres arbejde med det tekniske design af elbilen var tæt koblet til deres visioner for det franske samfund. For eksempel satsede de på udviklingen af en bestemt type zinkbatterier, der kunne gøre elbiler lige så hurtige som eksisterende bilmodeller, fordi ingeniørerne forestillede sig, at miljøbevidste privatforbrugere ville begynde at efterspørge andre, mere miljøvenlige transportformer. EDF-ingeniørerne blev udfordret af Renaults ingeniører, der ikke mente, at den traditionelle bilteknologi var forældet. Renault troede heller ikke på, at det ville lykkedes EDF at udvikle tilstrækkeligt billige og effektive batterier.

Striden mellem EDF og Renault mindede til forveksling om et opgør mellem to franske sociologer, der fandt sted nogenlunde samtidigt: På den ene side Pierre Bourdieu, der ligesom EDF argumenterede for et nyt postindustrielt samfund, hvor forbrugerbevægelser ville få mere og mere magt; på den anden side Alain Touraine, der mente, at det franske samfund ikke ville ændre sig radikalt, men at de eksisterende sociale strukturer og forbrugsmønstre ville bestå.

Hvem fik så ret? Svaret er ret interessant. Det viste sig nemlig at afhænge i måske højere grad af teknologien end af sociologernes (og ingeniørernes) samfundsmæssige fortolkninger. Havde zinkbatterierne kunne produceres billigt og effektivt, kunne de måske have påvirket samfundet i en EDF/Bourdieu’sk retning. Men da dette ikke var tilfældet, medvirkede det til, at Renault/Touraine fik ret i deres sociologiske tænkning.

Pointen er, at ingeniørerne ved henholdsvis EDF/Renault arbejdede med at producere sociotekniske netværk, mens sociologernes arbejde var begrænset til det rent sociale. Derfor var EDF/Renault-ingeniørernes sociotekniske analyser mere sofistikerede end de sociologiske analyser!

Litteratur om den franske elbil:

  • Callon, M. (1987). Society in the Making: The Study of Technology as a Tool for Sociological Analysis. I: Pinch, T. & Hughes, T.H. & Bijker, W.E., The Social Construction of Technological Systems.  London: MIT Press. ISBN: 0-262-52137-7

Pierre Bourdieu

 

 

Den franske sociolog Alain Touraine