Eksternalisme

 

Modsat internalistisk teknologihistorie omhandler den eksternalistiske tilgang kun teknologiers ”eksterne” faktorer, for eksempel faktorer af social, naturvidenskabelig, økonomisk, politisk, filosofisk og/eller menneskelig karakter.


Den eksternalistiske tilgang er teknologihistorie, som oftest bliver bedrevet af økonomer og sociologer. En eksternalistisk teknologihistorie indeholder stort set ingen tekniske detaljer eller hvem-opfandt-hvad-beskrivelser, men er et forsøg på at fortælle om teknologiens samspil med brede samfundsmæssige, kulturelle og civilisatoriske udviklingstendenser. Hvor den internalistiske teknologihistorie koncentrerer sig om specifikke skildringer af de teknologiske genstande, maler eksternalismen altså teknologihistorien med brede strøg.


Case: De industrielle revolutioner

I det 18. århundrede undergik det engelske samfund en række teknologiske og økonomiske forandringer, der nu kaldes Den Første Industrielle Revolution. Kort fortalt skete der en række teknologiske nybrud, for eksempel udviklingen af spinde- og vævemaskiner, der kombineret med nye produktionsformer tegnede overgangen fra manufaktur- til fabrikssystemet.


Dampmaskinen har vist sig ikke at spille en så stor rolle, som tidligere hævdet. Vandkraften havde i begyndelsen langt større betydning. I England opstod en hel bomuldsindustri, hvilket medførte en væsentlig udvikling i bomuldsproduktionen og prisen på bomuldsprodukter. Tilsvarende udvikling af egentlig industri fandt sted inden for andre områder, og England blev det første land, der ved hjælp af maskiner og ny teknologi gik fra en landbrugsbaseret økonomi til en økonomi baseret på industriel produktion. Senere fulgte lignende industrielle tiltag i USA og i en række europæiske lande.


Den Anden Industrielle Revolution begyndte i slutningen af det 19. århundrede og var baseret på teknologiske udviklinger især inden for den kemiske og elektriske industri. Denne revolution sammenholdes med de nye industrielle forskningslaboratoriers videnskabeliggørelse af den teknologiske innovationsproces, der først blomstrede op i Tyskland og USA; siden hen fulgte af dele af den øvrige vestlige verden med.


Hvorvidt den vestlige verden oplevede en tredje industriel revolution i 1950’erne, hvor masseproduktion og Big Science blev kombineret med nye former for administration og bureaukrati, er omdiskuteret.


Nogle vil måske endda hævde, at vi nu oplever en fjerde industriel revolution baseret på de mange nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT).

Litteratur om industrielle revolutioner:

  • Landes, D.S. (1970). The unbound Prometheus: technological change and industrial development in Western Europe from 1750 to the present. (New impression). Cambridge: The University Press. ISBN: 0-521-07200-X
  • The Industrial Revolutions (serie udgivet af The Economic History Society, 1994- )

 

Doffers at the Bibb
Mill No. 1, Macon,
Georgia, 1909

Karderum ved White Oak
møllen i Greensboro, NC,
1909. De hurtigt
bevægende remme og
kraftige maskiner gjorde kardning et specielt
farligt job

Tube tester, AVO,
Automatic Coil Winder &
Electrical Equipment
London England, CT 160

Billede fra sci-fi filmen
"Tron", Walt Disney Productions (1999)