Internalisme

 

Den traditionelle tilgang til teknologihistorie handler næsten udelukkende om selve teknikken, uden hensyntagen til eksterne forhold. Derfor kaldes den ofte internalistisk.

Internalistisk teknologihistorie bygger på en lang og rig tradition for historisk interesse i teknologiers virkemåde. Det kan for eksempel være encyklopædiske håndbøger over forskellige teknologier, deres virkemåde og tidspunktet for deres historiske fremkomst. Typisk vil en internalistisk teknologihistorie fokusere på konkrete genstande, deres tekniske konstruktion, oprindelse og opfindere. En retning inden for internalistisk teknologihistorie kaldes industriel arkæologi, hvilket dækker over studiet af fysiske levn fra vores fælles industrielle fortid, for eksempel dampmaskiner.

Case: Dampmaskinen


Skotten James Watt (1736-1819) er normalt kendt som dampmaskinens opfinder. Men før Watt i slutningen af det 18. århundrede udviklede sin dampmaskine, var der allerede opfundet og udviklet adskillige bud på maskiner, som blev drevet ved hjælp af dampens kraft.

I 1698 tog englænderen Thomas Savery patent på ”en maskine til at løfte vand ved hjælp af ild”. Saverys 'ildmaskine', eller 'The Miner’s Friend', som Savery selv kaldte den, var specielt udviklet til at afvikle høj vandstand i minerne, hvilket var et stort problem for den engelske minedrift. Førhen havde man anvendt heste til at drive pumper for at få vandet op. En mine i Warwickshire i England havde 600 heste, og det ville derfor være en klar fordel, hvis en maskine kunne erstatte hestene.
I praksis var Saverys ildmaskine dog ikke meget bevendt. Maskinen anvendte damp ved meget højt tryk, og dengang kunne man simpelthen ikke lave kedler, der var stærke nok. Savery klagede selv over, at lodningerne på kedlerne smeltede på grund af varmen. Arbejdere blev faktisk dræbt af eksploderende kedler, så i hvor høj grad dampmaskinen var minearbejderens ven, kan diskuteres.

Samtidig med Savery arbejdede en anden englænder, Thomas Newcomen, på sin dampmaskine, der viste sig at være anderledes holdbar og pålidelig. Newcomen-maskinen virkede efter et andet princip, nemlig ved almindeligt atmosfærisk tryk og ikke som Saverys maskine ved hjælp af ild.

Omkring 1770 udførte ingeniøren John Smeaton en række eksperimenter med Newcomen-maskinen med henblik på forbedring af dens brændselsøkonomi. Men Newcomen-maskinerne blev aldrig effektive. På trods af Smeatons store indsats kom maskinen aldrig til at kunne udnytte mere end 1-2 % af brændstoffets energi.



Fotografiet til venstre viser den ældst eksisterende Newcomen-dampmaskine. Maskinen, som blev kaldt 'Fairbottom Bobs', blev brugt til at pumpe vand fra the Cannel kulminerne, nær Medlock floden, mindre end 1 km fra Park Bridge, Ashton under Lyne, i England. Navnet kom fra træstangens "bobbende" bevægelse. Maskinen blev brugt indtil 1834.

Fotografiet til venstre, som blev taget i 1880'erne, viser maskinen som den stod i 1920'erne, nedkørt og ikke vedligeholdt. Maskinen, der kunne producere ca. 15 hestekræfter blev købt og bragt til Amerika af Henry Ford i 1929, og den befinder sig i dag på Henry Ford Museet i Dearborn, Michigan, USA.



Litteratur om dampmaskiner:
 Nielsen, K. & Nielsen, H. & Jensen, H.S. (1996). Skruen uden ende: Den vestlige teknologis historie (2.udg.). København, Teknisk Forlag. ISBN: 87-571-1849-3
 Hills, R.L. (1989). Power from Steam: A History of the Stationary Steam Engine. Cambridge, Cambridge University Press. ISBN: 0-521-34356-9
 Buchanan, R.A. & Watkins, G. (1976) The Industrial Archaeology of the Stationary Steam Engine. London, Allen Lane. (Industrial archaeology ; 13). ISBN: 0713906049
 Lütken, A. (1877). Opfindelsernes bog


Watt-dampmaskine 1774 

Thomas Savery-dampmaskine 1702



Newcomens "atmosfæriske ildmaskine" 1712

Newcomen maskine fra 1760

http://www.historie.dtu.dk/omos/historiskmetode/internalisme
22 FEBRUAR 2019