SCOT

 

I begyndelsen af 1980'erne udviklede en række hollandske og engelske teknologisociologer en ny tilgangsvinkel til teknologiens historie, som de kaldte The Social Construction of Technology (SCOT).

SCOT demonstrerer teknologihistoriens sociologiske relevans ved at fremhæve de mange forskellige sociale grupper, der tillægger teknologien bestemte betydninger. I SCOT-perspektivet er det altså langt fra udelukkende ingeniører og naturvidenskabsfolk, der er i fokus, men i højere grad brugere (og ikke-brugere!) af teknologien. SCOT bygger på et ud- og indviklet begrebsapparat med rødder i den engelske videnssociologi fra 1970'erne.

Case: Den sociale konstruktion af cyklen

I 1870 kom de første køremaskiner frem, der udelukkende bestod af metal (indtil 1870 havde metallurgien ikke været avanceret nok til at levere metal, som var stærkt nok til at blive produceret i små lette dele). Pedalerne var stadigvæk forbundet direkte til forhjulet uden nogen form for frihjulsmekanisme. Massive gummihjul og forhjulets eger gav en meget mere behagelig kørsel end forgængerne.

Forhjulene blev større og større, da producenterne indså, at jo større hjulene var, desto længere kunne man komme på en omdrejning af pedalerne. Man kunne købe hjul så store, som ens ben tillod. Denne køremaskine var den første, der blev kaldt bicycle = "to hjul". Cyklerne vandt stor udbredelse blandt velhavende unge mænd (cyklen kostede, hvad der svarer til en gennemsnitsarbejders løn i et halvt år) og opnåede størst popularitet i 1880'erne.

I dag virker det naturligt at betragte cyklens historie ud fra de cykelmodeller, vi kender i dag, med kædetræk til baghjulet og lige store for- og baghjul. Men hvad med væltepeteren? Var det bare en tosset kuriositet? Hvordan skal vi placere den i cyklens naturlige udvikling?

Faktisk spillede væltepeteren en vigtig historisk rolle for en bestemt social gruppe, nemlig de vovefulde unge mænd, der i slutningen af 1800-tallet gjorde Englands landeveje farlige på deres høje væltepetere. Disse unge vovehalse så ikke det høje forhjul og den dermed forbundne fare ved at vælte, som en bagdel ved væltepeteren – tværtimod.

Da Dunlop i 1888 tog patent på den luftfyldte cykelslange, tilfredsstillede han på en og samme tid ønskerne fra de dristige unge mænd, der især værdsatte cyklens fart, og fra de cyklister, der foretrak en sikker og komfortabel cykel.

Dunlops brug af det oppustelige dæk og billige fremstillingsmetoder gjorde cyklen tilgængelig for de fleste mennesker. Cyklen blev arbejderens transportmiddel, når han skulle på arbejde, og gav ham større fleksibilitet i fritiden.

Damer, der hidtil havde været henvist til den tunge tricykel, som egnede sig mest til ture i parken, kunne nu cykle på en meget mere brugbar maskine og stadigvæk dække deres ben med lange skørter. Cyklen forøgede altså kvinders mobilitet betydeligt og var medvirkende til, at kvinder lagde korsettet og begyndte at klæde sig i mere praktisk tøj. I 1896 sagde Susan B. Anthony: "Cyklen har gjort mere for kvindernes frigørelse end alt andet i verden."

Cyklen var så populær i 1880'erne og 1890'erne, at amerikanske cyklister dannede the League of American Wheelman (eksisterer stadig under navnet the League of American Bicyclists). Sammenslutningen førte en kampagne for bedre veje og banede derved vejen for bilen.

Herefter udviklede cyklen sig mod den cykel, vi kender i dag. Senere i cykelhistorien er der kommet nye socialgrupper til, for eksempel mountainbikere, og blandt andet derfor er cykeludviklingen nu gået i nye retninger.

Et interessant kapitel i cyklens historie er anticyklisterne, der greb til voldelige midler mod cyklisterne:

"… stones are thrown, sticks trust into the wheels, or caps hurled into the machinery …. All the above in certain districts are common occurrences, and have all happened to me, especially when passing through a village just after school is closed" (Meadows i Woodforde, s. 49-50).

Litteratur om SCOT og cykelhistorie:

  • Pinch, T. & Bijker, W.E. (1987). The Social Construction of Facts and Artefacts. I: Pinch, T. & Hughes, T.H. & Bijker, W.E., The Social Construction of Technological Systems. London: MIT Press. ISBN: 0-262-52137-7
  • Rosen, P. (2002). Framing Production: Technology, Culture, and Change in the British Bicycle Industry. Cambridge,MA: The MIT Press. ISBN: 0262182254
  • White, L. & Meadows, A. (1970). Photographic Tour on Wheels. I: Woodforde, J, The Story of the Bicycle (p.49-50). London: Routledge. ISBN: 0-7100-6816-6

Væltet peter

 

 

Væltepeter

 

 

 

Denne Yale-cykel fra 1898
bruger en aksel i stedet for den beskidte kæde