Store teknologiske systemer

 

Thomas P. Hughes, amerikansk teknologihistoriker, har udviklet betragtninger om teknologi som et socioteknisk system i sine skrifter om Large Technological Systems, LTS. LTS er nu – som også de to teknologihistoriske skoler SCOT og ANT er det – et lille underfelt inden for moderne teknologihistorie.

LTS-modellen har især fundet anvendelse på områder som elforsyningen, internettet, jernbaner, luftfart og andre store teknologiske systemer, der helt åbenbart spiller en meget stor rolle for det moderne samfund, men som vi ikke altid er opmærksomme på. Ligesom SCOT og ANT er LTS karakteriseret ved et forfinet begrebsapparat, som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her.

Case: Troldmanden fra Menlo

Ifølge Thomas P. Hughes, som blandt andet har studeret Edisons indsats i forbindelse med fremkomsten af den moderne elforsyning, var Edison mere en systembygger end en egentlig opfinder. Jo, Edison ”opfandt” glødepæren og mange andre ting, men hans virkeligt banebrydende bestræbelser lå inden for opbygningen og markedsføringen af elforsyningen som et komplet teknologisk system.

Da Edison, og den store medarbejderstab på forskningslaboratoriet ved Menlo Park, opfandt og udviklede glødelampen, var Edisons idé om en fuldstændig elforsyning et centralt element. Han havde allerede annonceret sine vidtgående ideer for offentligheden, men han manglede stadig at sammenknytte de enkelte dele i systemet: lamper, generatorer og transmissionssystem.

En måned efter offentliggørelsen, i november 1878, skrev han i sin dagbog: ”…have struck a bonanza in Electric Light – indefinite division of light”.

Da systemets grundprincip således var fundet, satte Edison sit personale til at arbejde på alle systemets enkeltdele – herunder glødepærer, der som resultat af et målrettet teknologisk udviklingsarbejde blev færdigudviklet 12 måneder senere. Glødepærerne var altså ikke blot en kvik idé, som Edison pludselig fik, men derimod et lille element i det samlede teknologiske system, som Edison udtænkte og virkeliggjorde. I september 1882 kunne Pearl Street-elværket som det første i verden levere elektricitet til sine forbrugere.

Edison var i øvrigt godt avisstof. I en artikel i The New York Sunday stod der i overskriften "Edisons nye vidunder. Overførsel af billigt lys, varme og kraft ved hjælp af elektricitet”.

Det var på et tidspunkt, hvor intet tyder på, at Edison havde et detaljeret overblik over, hvilke krav der skulle stilles til de enkelte dele i elforsyningssystemet. Men artiklen vakte stor opsigt og var del af en velforberedt pressekampagne, som han brugte til at skaffe kapital til projektet (en vigtig del af det at være systembygger). Dette skete da også hurtigt, og Edison blev døbt 'Troldmanden fra Menlo' af pressen.

Litteratur om Edison og elforsyningen:

  • Hughes, T.P. (1979). The Electrification of America: The System-Builders. Technology and Culture 20  125-39
  • Hughes, T.P. (1983). Networks of Power: Electrification in Western Society 1880-1930. Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN: 0-8018-2873-2
  • Nielsen, K. & Nielsen, H. & Jensen, H.S. (1996). Skruen uden ende: Den vestlige teknologis historie (2.udg.). København, Teknisk Forlag. ISBN: 87-571-1849-3
  • For flere informationer om Edison, se hjemmesiden: The Thomas A. Edison Papers (http://edison.rutgers.edu)

Thomas Edison
(1847-1931)

 

 

Elpære 1880, opfundet af Thomas Edison